Rydbo logoRydboKbh ApS

Om Rydbo

Rydbo København ApS køber og rydder dødsboer på hele Sjælland. Med over 15 års erfaring hjælper vi familier med at få overblik og komme trygt videre, når et hjem skal tømmes.

Rydbo-medarbejdere bærer en kommode gennem et hjem
Mathias Johansen, stifter af Rydbo København ApS

Mød Mathias Johansen

Stifter af Rydbo København ApS

Jeg hedder Mathias Johansen. Jeg er udlært tømrer og har ryddet dødsbo i 15 år. Gamle ting og solidt håndværk har altid interesseret mig mest: det gode træ, detaljerne og særligt det danske.

Derfor er en rydning for mig mere end at få tingene ud af en lejlighed. Vi sorterer, så det, der duer, får et nyt hjem, og det, der ingen værdi har, bliver håndteret forsvarligt.

Vi er i dag et fast forankret ApS med tre ting for øje: at skåne miljøet, at finde nye hjem til møblerne — også uden for Danmark — og at du oplever os som ordentlige fra første telefonsamtale, til sidste kasse er båret ud.

Respekt for hjemmet og minderne

Vi ved, at en rydning kan være en svær opgave for de pårørende. Vi behandler hjemmet og dets indhold med respekt og aftaler forløbet med dig, før arbejdet går i gang.

Én samlet aftale

Vi vurderer de værdier, vi kan købe, og giver et uforpligtende tilbud på rydningen. Værdien trækkes fra prisen for rydningen, så du kun betaler eller modtager forskellen. Du kender den aftalte pris på forhånd.

Indboet får nyt liv

Brugbart indbo kan gives videre til velgørende organisationer. Resten sorteres og afleveres ansvarligt, og boligen efterlades pæn og ryddet.